Naturskønne Kullahalvøen

Naturskøn, indholdsrig og idyllisk – en natur oplevelse ud over det sædvanlige

Besøg natur skønne Kullahalvøen i Skåne! På denne tur får du chancen for at se en fin mølle fra 1800-tallet – Bräcke Mölla, et af Kullabygdens kulturarv beliggende med en fantastisk udsigt over Øresund. Fra møllen begiver vi os ud på en kystnær vandring langs strandengen med start i det idylliske fiskeleje Lerhamn. Vi nyder naturreservatets flora og fauna og måske møder vi den sjældne Klokkefrø og får lov at høre dens imponerende kirke klokke sang (forår). Frokosten indtages på Arilds vingård. Ja du læste rigtigt! Kullahalvøen’s klima egner sig godt til dyrkning af vin og Arilds vingård er en af de største og ældste vingårde. Dagen afsluttes med en marsvin safari, en mindre RIB båd tager os ud langs Kullabergs kyst, hvor vi nyder det fantastiske landskab, samtidig med at vi lærer mere om Marsvinet. Hold nøje udkig, chancerne for at se Marsvin er store!

Program

Dette forslag egner sig bedst til en forårs- og sommertur. Kontakt os for ideer til efterårs-vinter-ture.

Ankomst
Kullaberg Dagen startes med en kop morgenkaffe og en grovbolle for at øge energien for dagens aktiviteter på naturskønne Kullahalvøen. Derefter går vi op ad den lille bakke til den meget imponerende vindmølle Bräcke Mølle og får en guidet rundvisning af møllens mekanik og dens 4 etager. Nyd samtidig den betagende udsigt over Øresund!

Idylliske Lerhamn og vandring langs kysten
Vi fortsætter de ca. 800 m ned til det lille fiskeleje Lerhamn. Fra denne idyl starter vandringen som for det meste går over strandeng og små stier. Undervejs vil vi fortælle om naturreservatets rige flora og fauna. Er vi heldige møder vi måske den sjældne og fredede Klokkefrø i en af de små indsøer. Mange kommer fra nær og fjern til Kullahalvøen for at høre Klokkefrøens imponerende kirkeklokke sang, som på en stille forårs dag kan høres langt bort.
Undervejs på turen byder vi på lidt anderledes ”naturlige snacks” og andre gode ting, produceret direkte ud af moder natur. Lad dig overraske!

Arilds vingård
Efter vandringen er du sikkert sulten! Vi begiver os til Arilds vingård, hvor dagens gode frokost venter på os. Vidste du at der fandtes flere vingårde på Kullahalvøen? Klimaet er meget egnet til dyrkning af vin og Arilds vingård er en af de større og også en af de ældste i Kullabygden.

Marsvin safari
Nu sætter vi kursen mod havet. I Mölle havn venter RIB bådene og deres kaptajner, klar til at tage os med ud på en Marsvin safari langs Kullabergs kyst. En smuk og interessant tur, hvor vi lærer mere om Marsvinet som er en lille tandhval og nært beslægtet med delfinen. Chancerne for at se Marsvin er store, så hold skarpt øje!

Tak for i dag! Tilbage i Mölle havn afslutter vi den indholdsrige dag med kaffe og hjemmebagt kage. Vi håber at du har haft en fantastisk dag på naturskønne Kullahalvøen.

Velkommen!

Husk:

•Varmt og praktisk tøj, som beskytter mod både vind og regn.
•Gode vandresko/støvler •Drikkevand •Eventuelt en lille rygsæk til personlige ting

Transport indgår ikke i prisen. Vi hjælper gerne med at arrangere bus. Tid: ca. 5-6 timer Mindste antal deltagere: 10 Sted: Kullahalvøen ligger ca. 1 timer fra Helsingør og ca. 2 timer fra København

Download PDF