Oplysninger


Praktiske informationer

Turene starter og slutter ved ankomst/afslutning i programmet beskrevne mødested/afslutningssted. Transport til og fra arrangementer og ture står deltageren selv for, medmindre andet er beskrevet under hvert enkelt program eller tilbud. Forslag til pakkeliste for tur/arrangement sendes ud ca. en måned før turens start.

Tilmelding

Ved tilmelding betales et depositum på 500,- d.kr. for private personer. Ved firma- eller gruppe-arrangementer, betales minimum et depositum på 10% af turens pris pr. person, eller det på fakturaen anførte beløb. Tilmelding til en tur er først gældende når vi har modtaget depositum. Ved tilmelding skal deltageren minimum være fyldt 18 år, med mindre andet er beskrevet i programmet.

Betaling

Restbeløbet skal være indbetalt senest 45 dage før turens start. Betaling kan foregå pr. check eller bank-overførsel til Nordea konto: 2112 6881-524-404. Ønsker deltageren at ændre tilmelding fra en tur til en anden, opkræves et gebyr på 250,- d.kr.

Afbestilling

Ved afbestilling af ture efter endelig bekræftelse, opkræves et ekspeditionsgebyr på 10% af turens pris. Ved afbestilling senere end 45 dage før turens start opkræves 50% af turens pris. Ved afbestilling senere end 30 dage før turens start, må vi forbeholde os ret til at opkræve turens fulde pris, såfremt vi ikke kan aflyse over for vore samarbejds-partnere.

Aflysning

Såfremt der ikke er tilslutning nok til en tur, forbeholder vi os ret til at aflyse indtil 20 dage før tur start. Deltageren har intet krav på erstatning udover refundering af turens pris.

Ændring af turens forløb

Komafsted.nu kan foretage mindre ændringer af turens forløb.

Forsikring

Vi er dækket af en ansvarsforsikring, hvis vi begår fejl der leder til uheld eller ulykke. Gør du noget på eget initiativ eller kommer ud for en ulykke, vi som virksomhed ikke kan anses ansvarlig for, er du ikke dækket af vores ansvars-forsikring. Vi opfordrer alle deltagere til at optræde ansvarsfuldt og hensynsfuldt, herunder at følge anvisninger fra guider/instruktører og turledere.

Kom af sted.nu
Godthåbsvej 27, st.th.
2000 Frederiksberg, Danmark
+45 20 72 74 01
Cvr.nr.: 20 10 52 91

Kom af sted.nu AB
Krapperupsvägen 343
263 76 Nyhamnsläge, Sverige
+46 (0) 725 882 735
Org.nr.: 559057-9370